Eksamen

Om eksamen har Undervisningsministeriet i Eksamensbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1018 af 25. august 2010) paragraf 6 fastsat nedenstående regler og retningslinjer, som skal være tilgængelige på skolens hjemmeside. De paragraffer, der henvises til nedenor, er paragraffer i den nævnte Eksamensbekendtgørelse.
§ 6. Det påhviler institutionen at gøre eksaminanderne bekendt med, hvilke mål og krav der er væsentlige for prøverne.
Stk. 2. Institutionen skal sørge for, at eksaminanderne i god tid orienteres om følgende praktiske og proceduremæssige forhold:
1) Prøve- og eksamensperiode og prøvetidspunkter.
2) Antal prøver, herunder delprøver og udtræk af prøvefag.
3) Eventuelle frister for tilmelding.
4) Betingelser for deltagelse i prøven, jf. § 7, herunder regler om aflevering af opgaver og projekter mv., der er en forudsætning for deltagelse i eksaminationen.
Stk. 3. Institutionen skal endvidere sørge for, at eksaminander og øvrige medvirkende ved prøverne i god tid bliver bekendt med reglerne om:
1) Konsekvenser af sygdom eller udeblivelse af andre uforskyldte grunde, jf. § 9.
2) Anvendelse af hjælpemidler, jf. § 15.
3) Hvornår en prøve er begyndt, jf. § 16.
4) Konsekvenser af at komme for sent eller udeblive, jf. § 17.
5) Særlige prøvevilkår, jf. § 19.
6) Konsekvenser af at skaffe sig eller yde uretmæssig hjælp, jf. § 20.
Se også det særlige afsnit nedenfor vedrørende konsekvenser af snyd ved studieretningsprojektet.
7) Klageprocedure og klagefrister, jf. kapitel 10.
Stk. 4. Institutionen kan fastsætte yderligere retningslinjer, herunder retningslinjer om konsekvenser af forstyrrende adfærd og om identifikation af eksaminanden.
Stk. 5. De i stk. 2-4 nævnte regler og retningslinjer skal være tilgængelige på institutionens hjemmeside.
 
Om konsekvenser af snyd ved studieretningsprojektet
Hvis du har snydt, fx skrevet andres formuleringer af uden henvisning, kan du ikke få bedømt din besvarelse. Når du bruger andres formuleringer i din besvarelse, skal du huske at citere og henvise korrekt.
Hvis du ikke kan få bedømt din besvarelse, og dermed ikke får en karakter for dit studieretningsprojekt, består du ikke din studentereksamen.
Normalt vil det betyde, at du skal udarbejde et nyt studieretningsprojekt året efter og altså først derefter består din studentereksamen.
Udskriv
PDF
Senest opdateret: Onsdag, 22. februar 2012 08:28