Studieretninger på Zahles 2012-2015

Sprog, samfund og medier: engelsk A, samfundsfag B, mediefag C

Hvorfor er USA både politisk og mediemæssigt blevet så dominerende på den internationale scene? Bliver engelsk vores nye modersmål? Hvad er Habermas’ offentlighedsmodel? Hvad er forskellen på fiktion, fakta og faktion? Og spiller den trykte presse og de elektroniske nyhedsmedier stadig en rolle, eller er den efterhånden blevet bovlam og tam?

sk3-small

Denne studieretning er for dig, der interesserer dig for sproglige, medierelaterede og samfundsmæssige forhold. Studieretningen giver dig indsigt i samspillet mellem væsentlige aktører i samfundet, fx politikere, erhvervsliv og medier, og så bliver du bedre og bedre til engelsk, som du dyrker på det højeste gymnasiale niveau. I mediefag kommer du desuden til at arbejde med spillefilm, dokumentar- og tv-udsendelser, du får redskaber til at analysere levende billeder, og du skal selv arbejde med videoproduktioner. Studieretningen kvalificerer dig samlet til at forstå mere komplekse problemstillinger som fx global politik, udviklingen i medieverdenen eller mennesker og organisationers muligheder for at sætte en dagsorden i offentligheden. Der er generelt mange gode muligheder for tværfaglige samarbejder, fx om de amerikanske mediers globale udbredelse og deres påvirkning af danske gymnasieelevers liv. Vælg denne studieretning, hvis du har internationalt udsyn og lyst til at lære mere om, hvordan den vestlige verden hænger sammen og udvikler sig i fremtiden, både politisk og mediemæssigt

Se en oversigt over studieretningen. Klik på billedet for at se en større version. Åbnes i et nyt vindue.

nat1

Udskriv
PDF
Senest opdateret: Lørdag, 28. januar 2012 20:49