Studieretninger på Zahles 2012-2015

Samfund 2: samfundsfag A, matematik B, psykologi C

Er samfundets ulighed en forudsætning for vækst? Hvorfor kan man ikke altid stole på statistiske undersøgelser? Hvad er personlighed? Og var psykologi en væsentlig faktor i finanskrisens spredning til hele verden - eller var det hele bare økonomi?

samf2-small

I Samfund 2 arbejder vi med emner som fx intelligens og læring, identitet og modernitet, kriminalitet, social arv og mønsterbrud, motivation, mobning og opdragelse. Vægten i psykologi ligger på socialpsykologi, så det spiller naturligt sammen med samfundsfagets fokus på politik, fællesskab og individets muligheder, mens matematikken giver en god bund i forståelsen af de mikro- og makroøkonomiske forhold, der præger vores verden. Som i Samfund 1 lærer du at udarbejde analyser inden for fx økonomi, sociologi, internationale forhold, vælgerundersøgelser og vækstmodeller, og du kvalificerer dig bredt i forhold til videreuddannelse inden for især samfundsvidenskaberne og økonomi. Vælg denne studieretning, hvis du vil blive klogere på menneskeracens udfoldelse på både det menneskelige og det mellemmenneskelige plan.

Se en oversigt over studieretningen. Klik på billedet for at se en større version. Åbnes i et nyt vindue.

nat1

Udskriv
PDF
Senest opdateret: Lørdag, 28. januar 2012 21:18