Personalepolitikker

Forskellige personalepolitikker på N. Zahles Gymnasieskole:

Behandlet på SU-møde den 2.december 2008.
Afsnit 5 om seniorpolitik er revideret og vedtaget i SU den 30. november 2011.
Afsnit 7a om rygepolitik er indføjet den 20. august 2012.

• 1. Efter - og videreuddannelse
  
  
• 2. Lønpolitik
  
  
• 3. Klageprocedure
  
  
• 4. Retningslinjer for tjenstlige samtaler
  
  
• 5. Retningslinjer for seniorpolitik
  
  
• 6. Sygefraværspolitik
  
  
• 7. Alkoholpolitik
  
  
• 7a. Rygepolitik
  
  
• 8. Vejledende retningslinjer i forbindelse med alvorlig sygdom, ulykker og dødsfald
  
  
• 9. Vejledende retningslinjer i forbindelse med vold og trusler om vold mod ansatte fra elever eller andre
  
  
• 10. Politik vedr. brevåbning
  
  
• 11. Mailpolitik
  
  

1. Efter - og videreuddannelse på N.Z.G.

Det er et fælles anliggende for ledelse, lærere og øvrige medarbejdere, at den enkelte løbende udvikler kompetencer, der sikrer såvel skolens behov for kvalitetsudvikling og effektiv opgavevaretagelse som den enkeltes mulighed for personlig og karrieremæssig udvikling.

Som led i den årlige medarbejderudviklingssamtale udarbejdes en udviklingsplan, der indeholder målsætninger for den enkelte ansattes kompetenceudvikling på kortere og længere sigt og anviser aktiviteter for at nå målene.

Det er et mål for skolen, at ALLE medarbejdere kommer på kursus mindst én gang hvert andet år

Der nedsættes to udvalg, der behandler lærernes ønsker om kompetenceudvikling, ét i hver afdeling. Udvalgene består af rektor, vicerektor/afdelingsinspektør og tillidsrepræsentant for hhv. grundskolen/ gymnasiet.

TAP personalets kursusønsker behandles to gange om året på et møde mellem rektor, vicerektor, afdelingsinspektør og TAP-repræsentant.

Kursusønsker behandles som udgangspunkt én gang i kvartalet, ønsker om videreuddannelse skal aftales direkte med rektor og vicerektor/afdelingsinspektør.

Det er et fælles anliggende for ledere, lærere og øvrige ansatte, at den enkelte løbende opbygger kompetencer til gavn for skolen og medarbejderen. Herved tilgodeses dels skolens behov for effektiv opgavevaretagelse og kvalitetsudvikling, dels medarbejderens interesse i at bevare og forøge sin værdi.

Lærerne diskuterer i deres faggruppe evt. behov for den faglige efteruddannelse. Lærerne sørger for at dele deres nye viden på faggruppemøder m.m. gennem året. Referater fra faggruppemøder sendes til rektor/ vicerektor.

I gymnasiet diskuteres behov for tværgående efteruddannelse med fagligt-pædagogisk udvalg, der tager initiativer til pædagogiske møder, kursus for flere personer m.m.

Lønpolitikken omfatter alene principper for en fordeling af den decentrale lønpulje.

Lønpolitikken er en beskrivelse af, hvordan lønnen skal være med til at understøtte skolens formål og mål, værdier og indsatsområder samt skoleudvikling i sammenhæng med skolens personalepolitik.

Skolen ønsker bl.a. gennem løntillæg at synliggøre skolens kultur, herunder skolens værdier. Skolen ønsker at styrke den del af kulturen, der drejer sig om at fastholde gode traditioner samtidig med at skolen er i stadig udvikling.

Størrelsen af den decentrale lønpulje besluttes af bestyrelsen og der tilstræbes en lønudvikling svarende til udviklingen i den offentlige skole.

Lønpolitikken omfatter alle medarbejdergrupper: gymnasielærere, lærere, TAP personale, og rengøringspersonale, der er ansat ved N. Zahles Gymnasieskole.

Hensigten med det nye lønsystem er bl.a. at støtte den løbende kvalitetsudvikling på N. Zahles Gymnasieskole, jfr. ovenfor.

Tillægssystemet skal medvirke til, at der sættes fokus på faglige/pædagogiske og organisatoriske kompetencer gennem muligheden for at honorere disse.

Lønsystemet skal understøtte medarbejdernes faglige, pædagogiske og personlige udvikling og dermed være med til at sikre en løbende kvalitetsudvikling af organisationen. Kompetencer er ikke statiske, og der er derfor i hele ansættelsesforholdet behov for, at den ansattes kompetencer vedligeholdes og udbygges.

Lønsystemet kan understøtte denne udvikling ved at sætte fokus på kerneydelsen (undervisning) bl.a. ved at tillægssystemet indeholder mulighed for at honorere såvel lærernes/ medarbejdernes kompetencer som den faglige udvikling, herunder fx relevant efteruddannelse, anden joberfaring eller kvalifikationer erhvervet efter varetagelse af særlige funktioner på Zahle.

For ansatte, som ikke har opnået kvalifikations- eller funktionstillæg, vil det være relevant, at en drøftelse af konkrete kompetenceudviklingsaktiviteter, der kan føre til ydelse af tillæg, indgår i den årlige medarbejderudviklingssamtale med særlig vægt.

På N. Zahles Gymnasieskole anvendes p.t. funktionstillæg og kvalifikationstillæg.

Kriterierne for et funktionstillæg er, at man varetager en i arbejdstidsaftalen omtalt funktion, mens kriterierne for at opnå et kvalifikationstillæg er, at man har erhvervet sig en kvalifikation, som skolen har behov for.

Den lokale løndannelse [se note 1] skal ske inden for rammerne af institutionens økonomi. Det er ledelsens ansvar gennem prioritering at sikre, at der er midler til lokal løndannelse.

Ny løn skal bl.a. sikre, at der til stadighed arbejdes med udvikling af den enkelte medarbejders faglige og pædagogiske kompetencer.

[se note 2]

Enhver klage skal rettes til den person, man klager over. Hvis rektor/afdelingsinspektør modtager en forældre- / elevklage over en lærer, skal man først sikre sig, at klageren har henvendt sig til den person, klagen vedrører, fordi vi mener, at klager bedst løses dér, hvor problemet opstår.

Hvis problemet ikke kan løses ad denne vej, kan man henvende sig til afdelingsinspektør for grundskolens vedkommende og til rektor/vicerektor for gymnasiets vedkommende. Ledelsen vil herefter sørge for, at de(n) implicerede parter bliver informeret om klagen og for, at de får mulighed for at udtale sig. Når problemet er løst, får klageren en orientering af den leder, der har behandlet sagen.

Man kan blive indkaldt til en tjenstlig samtale, hvis man ikke overholder de arbejdsretslige regler, der gælder for ansatte på N. Zahles Gymnasieskole [se note 3], eller hvis der er blevet indgivet en alvorlig klage.

Man bliver indkaldt til en tjenstlig samtale af rektor eller vicerektor/afdelingsinspektør med mindst to dages varsel. Af indkaldelsen skal fremgå, hvad emnet eller grunden til samtalen er. Hvis grunden er en henvendelse fra bestyrelsen eller forældre, skal man have en kopi af henvendelsen. Samtidig med indkaldelsen skal rektor orientere om, at man har lov til at have en bisidder med til samtalen, dette kan fx være tillidsmanden (jfr. forvaltningslovens § 8).

Tillidsmanden skal orienteres om den tjenstlige samtale samtidig med medarbejderen.

Efter samtalen skriver rektor et kort referat af samtalen og dens konklusioner. Samtlige deltagere i mødet skal underskrive referatet, som udtryk for, at man er bekendt med indholdet, ligesom alle får udleveret en kopi af dette referat.

Man har ret til at skrive en kort redegørelse, som kan vedlægges notatet.

Det er målet med skolens seniorpolitik at skolens medarbejdere kan forblive en aktiv, kvalificeret, fleksibel og efterspurgt arbejdskraft gennem hele livet. Det er også målet at gøre det muligt for medarbejderen at fortsætte som erhvervsaktiv nogle år længere, inden den ansatte udtræder af arbejdsmarkedet, evt. med gradvis aftrapning i jobbet, til gavn for såvel arbejdspladsen som for den enkelte medarbejder.

Seniorpolitikken skal gøre det muligt for seniorer at vælge:

• At fortsætte på fuld kraft og fuld tid
• At trappe ned i jobkrav og/eller arbejdstid
• At gå på alderspension/ efterløn, hvis der ikke er mulighed for eller evne til beskæftigelse i fuldt omfang.

Seniorordningen har således som overordnet mål at fastholde medarbejderen i sin stilling.

En seniorordning kan aftales med enhver ansat, der er fyldt 60 år. Skal indgå i MUS samtalen for alle 60-årige.

En evt. fratrædelsesordning kan aftales med ansatte, der er fyldt 62 år men ikke 65 år ved fratrædelsen.

Seniorordning kan anvendes, når ledelsen eller medarbejderen vurderer, at det vil være muligt og hensigtsmæssigt at etablere en seniorordning for den enkelte ansattes gradvise tilbagetrækning i form af aftrapning i tid(deltid) og/eller i job/charge (retræte).

Frivillig fratræden kan anvendes, når personalereduktioner er eller forudses at blive nødvendige og at det derfor vil være hensigtsmæssigt at fremme den frivillige fratræden. Hvis ledelsen vurderer, at personaletilpasninger kan blive nødvendige for at rette op på en skæv aldersfordeling, vil der i særlige tilfælde kunne indgås aftale om frivillig fratræden.

I forbindelse med frivillig fratræden kan skolen yde en fratrædelsesgodtgørelse eller indbetale ekstraordinært pensionsbidrag.

En seniorordning med aftrapning i tid/charge kan godt kombineres med en aftale om frivillig fratræden.

Seniorordning:

Fremgangsmåde:

Den enkelte ansatte og ledelsen kan aftale en seniorordning, som kan gælde fra den ansattes fyldte 62.år.

Ledelsen tager initiativ til en seniorsamtale med alle ansatte, i det år, de fylder 60 år. Ved denne samtale skal man drøfte den ansattes videre karriereforløb, herunder en evt. seniorordning.

En evt. fratrædelsesordning kan træde i kraft, når medarbejderen fylder 62 år.

Den enkelte medarbejder og ledelsen skal være enige om en senioraftale.

På N.Z.G. er medarbejdernes trivsel og nærvær [se note 4] på arbejdspladsen en forudsætning for at nå uddannelsens målsætning, og blandt andet derfor er det vigtigt, at alle medarbejdere har et lavt sygefravær.

For den enkelte medarbejder kan sygefravær være en løsning på et problem med at få helbred, ressourcer og krav til at hænge sammen. Det er dog ikke altid den bedste løsning. Desuden er sygefravær altid forbundet med ulemper både for den enkelte selv, for eleverne og for ledelsen. Derfor er det skolens politik at forholde sig aktivt til sygefravær blandt medarbejderne, dels ved at forebygge og dels ved at hjælpe medarbejdere hurtigst og bedst muligt tilbage til arbejdet.

Holdningen til sygefravær afspejler fire personalepolitiske værdier: respekt, ligeværd, dialog og tillid. Derfor ønsker vi at fokusere på de forhold på arbejdspladsen, der fremmer nærvær i stedet for fravær. Nærvær har bedre betingelser, når den enkelte medarbejder har indflydelse på eget arbejdsliv, det gælder f.eks. arbejdstid, opgaveløsning, arbejdstilrettelæggelse, samarbejdsrelationer og udviklingsmuligheder.

Ledelsen skal:

• være engageret i medarbejdernes trivsel
• opbygge en kommunikation omkring fravær, der tager udgangspunkt i en tæt dialog
• skabe bedst mulige forudsætninger for nærvær
• beskæftige sig systematisk og professionelt med fravær
• søge efter individuelle løsninger, hvis en medarbejder har særlige behov

Medarbejderen skal:

• tage aktiv del i udvikling af et godt arbejdsmiljø
  
  
• tage medansvar for at være rustet til at klare arbejdet - både fysisk og fagligt
  
  
• vise engagement i forhold til at finde løsninger, der fremmer nærvær frem for fravær
  
  
• være åben, hvis han/hun har behov for særlige hensyn
  
  
• interessere sig for sine kollegaer og respektere at nogen kan have behov for særlige hensyn
  
  

Forebyggelse, dialog og fastholdelse:

På N.Z.G. mener vi, at en vigtig forudsætning for forebyggelse af sygefravær er, at den enkelte medarbejder er engageret i og har indflydelse på eget arbejdsliv. Samtidig er det et mål at forebygge, at ansatte afskediges på grund af sygdom eller arbejdsskader. Derfor har vi, udover at formulere en sygefraværspolitik, fokus på andre tiltag, der kan være med til at forebygge sygefravær f.eks.:

1. jævnlig dialog mellem rektor/nærmeste leder og medarbejder, som bygger på værdigrundlaget
2. udviklingssamtaler og kompetenceudvikling
   
   
3. arbejdstilrettelæggelse, samarbejde og udvikling i overensstemmelse med skolens overordnede politikker
   
   
4. arbejdsmiljøarbejde og arbejdspladsvurdering (APV)
   
   

Kommunikationen omkring sygefravær skal bygge på åbenhed og løbende dialog mellem rektor / nærmeste leder og medarbejder. Det indebærer gensidig initiativpligt i forhold til at indlede dialog omkring alle problemstillinger relateret til sygefravær. Medarbejderen har ikke pligt til at give helbredsoplysninger, med mindre sygdommen vil have væsentlig betydning for evnen til at udføre det konkrete arbejde. Arbejdsgiveren har derimod en forventning om dialog med medarbejderen om "de tre F´er":

• Fravær - dialog om hvor stort omfang fraværet forventes at have
  
  
• Funktion - dialog om sygemeldingen evt. gælder særlige funktioner, og om der er andre funktioner i arbejdet som medarbejderen godt kan varetage.
  
  
• Foranstaltninger - dialog om hvad medarbejderen eller arbejdspladsen kan gøre for at undgå eller nedsætte sygefraværet.
  
  

Grundskolen:

Sygemelding meddeles til skolens ledelse om aftenen eller kl. 6.30 om morgenen. Kontoret skal have besked så snart medarbejderen ved, hvornår arbejdet genoptages. Vikarmateriale kan mailes til skolens sekretærer.

Gymnasiet:

Læreren skal ringe til SL / LW og melde sig syg på selve dagen. Dog aflyser man selv første lektion i Lectio så snart man er klar over, at man er syg.

Kontoret skal have besked så snart medarbejderen ved, at arbejdet kan genoptages.

TAP personalet:

Hvis en medarbejder har tre sygefraværsperioder inden for tre måneder eller et forholdsvis stort samlet sygefravær, tager rektor initiativ til en sygefraværssamtale. Ved en sådan samtale skal baggrunden for fraværet søges klarlagt, og der skal træffes aftale om eventuelle initiativer for forbedring af situationen. Ved samtalen deltager rektor, samt, hvis medarbejderen ønsker det, en tillidsrepræsentant eller en anden bisidder.

Når en medarbejder er langvarigt syg, kan der være behov for at inddrage andre aktører f.eks. sundhedssystemet, kommunen og den faglige organisation. For at give sammenhæng i situationen kan man samle alle relevante aktører til en rundbordssamtale.

Her er formålet at danne et overblik over den arbejdsmæssige situation og på den baggrund at planlægge, hvordan og hvornår arbejdet kan genoptages.

Når situationen omkring en sygemeldt medarbejder er klarlagt, kan der aftales en konkret handlingsplan. Det er rektor, der med udgangspunkt i den samlede arbejdssituation beslutter, hvor langt man kan og vil gå i at støtte en medarbejder i at komme tilbage til arbejdet. Der findes forskellige støttemuligheder, både internt og i samarbejde med eksterne parter, i forhold til at fastholde en medarbejder med begrænsninger i arbejdsevnen.

1. 1.SU-udvalget diskuterer udviklingen i sygefraværet en gang årligt på det første møde i et nyt skoleår.
2. 2.SU-udvalget evaluerer og justerer sygefraværspolitikken løbende - mindst hver 3. år.
3. 3.Sikkerhedsrepræsentanterne afdækker faktorer, der kan være medvirkende årsager til sygefravær, blandt andet ved inddragelse af sygefravær i arbejdspladsvurderingen (APV).
4. 4.Rektor/ nærmeste leder indkalder til omsorgssamtale, når en medarbejder har haft tre sygefraværsperioder indenfor tre måneder eller et samlet længerevarende fravær.
5. 5.Rektor/nærmeste leder indkalder til omsorgssamtale, når en medarbejder har været syg i en længere sammenhængende periode, som udgangspunkt efter 14 dage.
6. 6.Medarbejderne indleder dialog med Rektor/nærmeste leder i forbindelse med fravær.
7. 7.Medarbejderne bidrager aktivt med forslag til løsninger, der gør nærvær muligt.

Indtagelse af alkohol er ikke tilladt i arbejdstiden. Det er heller ikke tilladt at møde beruset på arbejdspladsen. Overtrædes dette får man en påtale af rektor.

Hvis en medarbejder har problemer med alkohol, er det skolens politik, at medarbejderen skal hjælpes. Dette sker ved, at man henvender sig til rektor eller medarbejderens sikkerhedsrepræsentant.

7a. Rygepolitik for ansatte og elever

For medarbejdere

Det følger af § 5 i lov om røgfri miljøer, at arbejdsgiveren skal udforme en skriftlig rygepolitik, der skal være tilgængelig for alle arbejdspladsens medarbejdere. Rygepolitikken skal som minimum indeholde oplysning om, hvorvidt der må ryges på arbejdspladsen, og oplysning om konsekvenserne af overtrædelse af rygepolitikken. Seneste ændringslov kan ses her: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=142456

Efter drøftelse i Samarbejdsudvalget fastsættes følgende rygepolitik på Den selvejende institution N. Zahles Gymnasieskole:

• Det er ikke tilladt at ryge på skolens område. Rygeforbuddet omfatter alle indendørs lokaliteter på skolen, herunder lærerværelset og alle udendørs områder på skolens matrikel. Rygeforbuddet gælder for alle – medarbejdere, elever og gæster.

Det er ikke muligt at dispensere fra lov om røgfri miljøer. Det generelle forbud mod rygning kan derfor ikke fraviges ved enkeltstående lejligheder som f.eks. skolefester.

For medarbejdere betragtes overtrædelse af rygeforbuddet som en misligholdelse af ansættelsesforholdet, der kan medføre en skriftlig advarsel og i gentagelsestilfælde efter omstændighederne kan få konsekvenser for ansættelsesforholdet.

For elever

Skolens studie- og ordensregler for elever skal fastsættes ”efter høring af bestyrelsen, elev- og kursistrådet og pædagogisk råd”, jf. § 2 i bekg. om studie- og ordensregler https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25217 :

I studie- og ordensreglerne indføjes følgende bestemmelsen:

• Det er ikke tilladt at ryge på skolens område. Rygeforbuddet omfatter alle indendørs lokaliteter på skolen og alle udendørs områder på skolens matrikel. Rygeforbuddet gælder for alle – medarbejdere, elever og gæster.

Det er ikke muligt at dispensere fra lov om røgfri miljøer. Det generelle forbud mod rygning kan derfor ikke fraviges ved enkeltstående lejligheder som f.eks. skolefester.

For elever betragtes overtrædelse af rygeforbuddet som en overtrædelse af studie- og ordensreglerne, der kan medføre en skriftlig advarsel og i gentagelsestilfælde bortvisning eller udskrivning fra skolen.

Anne Birgitte Klange / 20.08.2012

Rektor indkalder ved meddelelse om alvorlig sygdom, ulykke eller dødsfald de tilstedeværende medlemmer af Samarbejdsudvalget og nærmeste ledelsesrepræsentant.

På mødet fordeles de umiddelbare opgaver, behovet for ekstern hjælp vurderes, hvorefter processen sættes i gang.

1. Rektor kontakter elevens hjem og orienterer om ulykken (Ikke i forbindelse med dødsfald).
   
   
2. Personalet informeres
   
   
3. Eventuelt informeres alle elever ved ekstra indkaldt morgensamling
   
   
4. Hvis den berørte er en elev, afholder studie- /skolevejlederen eller en stedfortræder en time med elevens klasse og hold.
   
   
5. Hvis den berørte er en lærer, afholder rektor en time med lærerens klasser

Man skal være opmærksom på senreaktioner efter ulykker. Hvis dette observeres, orienteres rektor, der tager de nødvendige beslutninger.

1. Meddelelse om dette til hjemmet er en politiopgave.
2. Personalet underrettes ved samling på lærerværelset. De lærere, der ikke er til stede og som har den pågældende elev, orienteres på anden måde ved elektroniske information pt. via Fronter/ Lectio [se note 5].
3. Eleverne underrettes på en ekstraordinær morgensamling.
4. Der afholdes 1 minuts stilhed
   
   
5. Der spilles et stykke musik
   
   
6. Derefter går eleverne ud i klasserne.
7. Elevens stamklasse og hold samles med op til to lærere, der har klassen, samt studie- / skolevejlederen. Dette kan vare resten af skoledagen.
8. De lærere, der har været til stede med klassen og holdet, giver rektor besked hvis det vurderes, at der er behov for yderligere hjælp, måske samtale med en ekstern psykolog.
9. I skolens øvrige klasser kan lærerne tale med klassen om hændelsen, hvis det skønnes nødvendigt, idet man især er opmærksom på venner til afdøde.
10. Der flages på halv.
11. Efter et par dage kontakter rektor hjemmet med information om, hvad skolen har foretaget sig i forbindelse med dødsfaldet.
12. Hvis begravelsen er annonceret, gives der mulighed for at alle, både lærere og elever der ønsker det, kan deltage.
13. Skolen sender blomster til begravelsen.
14. Der flages på halv på begravelsesdagen.
15. Klassens lærere er opmærksomme på både kort- og langsigtede reaktioner (f eks i forbindelse med mærkedage).
16. Der tages initiativ til, at klassen og holdet efter et par måneder kan tale om hændelsen, eventuelt med ekstern psykolog.

1. Personalet samles på lærerværelset og orienteres. Ikke tilstedeværende lærere orienteres telefonisk eller på anden måde elektronisk via Fronter/ Lectio [se note 6]
2.  Eleverne orienteres ved en ekstraordinær morgensamling - 1 minuts stilhed.
3. Hvis dødsfaldet er blandt lærerne, gives lærerens klasser og hold mulighed for at tale om det skete, enten med studievejlederen eller en anden af klassens lærere.
4. Der flages på halv.
5. Rektor og tilstedeværende SU medlemmer vurderer, hvad der skal gøres i forhold til personalet.
6. Hvis begravelsen er annonceret, gives der mulighed for at alle fra skolen, der ønsker det, kan deltage.
7. Skolen sender blomster.
8. Der flages på halv.

1. Så snart en elev eller lærer bliver opmærksom på ovennævnte, meddeles dette til rektor.
2. Rektor informerer klassens lærere og studie-/skolevejleder.
3. Rektor (eller studie-/skolevejlederen) kontakter eleven i skolen eller på anden måde, og der tilbydes en samtale så hurtigt som muligt.
4. På mødet vurderer rektor (eller studie-/skolevejleder), hvilken hjælp der er behov for og tilbyder eleven dette.

Rektor ligger inde med vejledninger i forbindelse med samtaler med enkeltpersoner, klasser og hold, forslag til musik, udkast til breve, forslag til supplerende litteratur m.m.

Tilføjelse 

Konsulent Per Bøge fra Kræftens Bekæmpelse har følgende gode råd til os som lærere og ledelse i forbindelse med elever, der har terminalt syge forældre.

Rådene er blevet til på baggrund af en konkret situation. Rådene er måske primært til lærerne i grundskolen, men jeg mener dog også, at de kan være gode at læse igennem for gymnasielærere.

Per Bøge siger følgende:

Eleven har et problem - er ikke et problem.

Børn i den situation vil snakke med de voksne, der er omkring dem, og de har ikke brug for nye voksne – f.eks. en psykolog

Børn med døende forældre er vidne til en radikal forandring hos den pågældende forælder, og børnene vil føle, at de ikke længere kan stole på deres mor eller far, som er blevet syg. Han/ hun kan ikke længere det, han/ hun har kunnet. Vi skal alle være ærlige i denne situation over for barnet, så barnet kan bevare sin tillid til os. Der hvor alt tidligere var godt, er der nu kaos.

Vi skal i skolen tale med eleverne om det derhjemme. Vi skal følge sygdommen, så vi kan stille barnet vedkommende spørgsmål om det derhjemme.

Skolen er god for barnet, for der er der rammer, regler og de faste voksne, som barnet kender og fortsat kan stole på. Hverdagen her er genkendelig.

Forudsætningen for, at barnet kan holde skolens rammer og regler, er, at vi kan se og høre barnet – også i reglerne.

Strategien for skolen er:

1. Eleven skal vide: at vi vil tale med ham/ hende, og at vi kender hans/ hendes mors/ fars sygdom, så vi kan spørge konkret
2. Vi skal tage på hjemmebesøg, hvor også barnet er hjemme
3. Vi skal uden ord signalere hvor bekymrede, vi er
4. Vi skal vide, at det måske er den syge forælder, der har skabt rammerne i hjemmet, og at moderen og faderen nok ikke taler nok om, hvad der vil ske men klynger sig til håbet om helbredelse. Den indbyrdes tavshed er måske valgt grundet håbet.
5. Der skal være kontakt en gang om ugen fra skolen til hjemmet.
6. Når man taler til barnet, og barnet ikke siger noget, skal man tænke højt og sige "jeg tænker, at nu får mor måske den og den medicin, at nu er du bekymret for, om hun er der, når du kommer hjem osv. osv..
7. Vi skal vise vores bekymring.
8. Vi skal sende breve til de andre forældre og orientere dem om situationen – hyppigt.
9. Vi skal ikke vælge tavsheden, men i denne situation er tale guld!!!
10. Vi skal give en fælles viden videre til kammeraterne
11. Brug Kræftens Bekæmpelses materiale om død – (er bestilt og vi har fået det). Tal om at være glad, ked af det, bange, vrede, angst, tab mv.
12. Sig sandheden men tilrettelæg den
13. Kom til børnene – ikke omvendt. Sig: vid, at vi tænker på dig f.eks.
14. Det er de kendte voksne, eleven har brug for
15. Brug dialogen og tænk højt sammen med eleven – hvem hvad hvor hvorfor hvordan – TALE ER GULD – vi skal have førertrøjen på
16. Angst plager eleven døgnet rundt – angsten for at mor/ far er død, når eleven kommer hjem, angst for om mor/ far er der, når han kommer hjem
17. Hjemmebesøg efter et dødsfald og inden begravelsen – deltag i denne
18. Vi – skolen – er øer i elevens kaos

9. Vejledende retningslinjer i forbindelse med vold og trusler om voldmod ansatte fra elever eller andre

Det kan være vanskeligt at afgrænse begreberne vold og trusler om vold.

Vold kan være slag, spark og omklamring. Trusler kan fremsiges med ord og kan eventuelt understreges med slag i bordet, beskadigelse af inventar eller høj stemmeføring. Vold og trusler om vold er alt hvad der føles krænkende for den det går ud over, og begge situationer skal behandles på samme måde og tages lige alvorligt. Vold er en helt uacceptabel adfærd over for andre mennesker.

Episoder om vold og trusler om vold skal altid registreres og indberettes til ledelsen.

I tilfælde af vold eller trusler om vold følges følgende retningslinier:

1. Når en konflikt opstår, henvender den ansatte sig omgående til rektor eller dennes stedfortræder.
   
   
2. Rektor indkalder omgående tilstedeværende medlemmer af samarbejdsudvalget til møde hvor videre tiltag aftales.
   
   
3. Der tages straks hånd om problemet (indenfor 24 timer)
   
   
4. Samarbejdsudvalget udpeger to personer, der fører samtaler med de berørte parter.
   
   
5. Den ansatte skal have en bisidder med til samtalen.
   
   
6. I samtalen med den ansatte gøres det klart, at det ikke drejer sig om et problem mellem den ansatte og skadevolderen, men at det er et problem mellem skolen og skadevolderen.
   
   
7. Det besluttes herefter hvad der skal gøres i det pågældende tilfælde, både over for den ansatte, f eks i form af krisehjælp eller andet, og overfor skadevolderen. Der kan her være tale om alt lige fra alvorlig samtale med rektor, bortvisning i kortere eller længere tid, til politianmeldelse. Det er skolen, der foretager denne anmeldelse og skolens adresse anvendes.
   
   
8. Problematikken skal synliggøres ved at samtlige ansatte orienteres. Dette sker ved orientering af de tilstedeværende på lærerværelset og ved skriftlig orientering af alle øvrige ansatte via Lectio / Fronter.
   
   

Det kan være hensigtsmæssigt:

• Ikke at lade den voldsramte være alene - hverken på arbejdspladsen eller hjemme.
• At aftale afhentning næste dag.
  
  
• At orientere omgivelserne (familie/venner) om situationen og mulige eftervirkninger.
  
  
• At undersøge, om der er praktiske problemer, f eks. børnepasning, man kan hjælpe med til at løse.
  
  

Denne fase kan vare fra sekunder eller minutter op til flere timer. Den ramte kan have en uklar opfattelse af hvad der faktisk er sket, og ofte fortrænges begivenheden. De fysiske reaktioner kan være svedeture, kvalme og svimmelhed.

Den ramte forholder sig til begivenheden og analyserer gentagne gange det skete. Fasen kan være præget af skyldfølelse, anspændthed, lyst eller ulyst til at tale om begivenheden, træthed og frygt for at møde voldsmanden igen. Reaktionerne i denne fase kan være hovedpine, søvnløshed og mavebesvær.

I denne fase heles den psykiske skade gradvist. Men man ser stadig reaktioner som i reaktionsfasen, dog i højere grad orienteret mod fremtiden.

Den voldsramte får placeret begivenheden på en mere realistisk måde og drager konsekvensen af det skete. Det kan være overvejelser om at ruste sig mod lignende episoder med uddannelse og træning. I sjældne tilfælde et ønske om placering i et andet job.

Dette kriseforløb varer normalt få måneder, men i nogle tilfælde kan den ramte have behov for støtte over en længere periode.

Det forekommer også, at den voldsramte evt. på grund af god støtte, slet ikke kommer i krise.

Administrationen modtager og fordeler post til de enkelte afdelinger. Breve, der med overvejende sandsynlighed er regninger, og som ikke er sendt attention til en ansat, forbliver i og åbnes af administrationen, hvor regningen efterfølgende registreres. Modtaget uddata vedr. SLS forbliver i administrationen.

I følgende perioder åbnes alle breve, der er regninger, af administrationen:

• sommerferien
  
  
• efterårsferie
  
  
• jul/nytår
  
  
• vinterferie
  
  
• dagene op til påske
  
  

På den enkelte afdeling registreres den modtagne post og åbnes af sekretærerne. Post med attention til en ansat åbnes ikke, men lægges til den pågældende.

Ansatte skal, når de anvender skolens PC'er til mail, formulere sig i henhold til skolens værdier. Det er ikke tilladt at besøge hjemmesider, der indeholder opfordringer til spil, pornografi eller andre ikke tilladte gøremål.

Overtrædelse heraf medfører påtale.

Note 1: Den lokale løndannelse på gymnasieskolen (efter brev fra GL/Personalestyrelsen, maj 2008))

Note 2: Undervisningsministeriets procedure for klager er ikke indeholdt i denne beskrivelse.

Note 3: Til dette hører også de regler, der er formuleret i de forskellige personalepolitikker på skolen

Note 4: Med udtrykket nærvær hentyder vi til medarbejderens nærværende tilstedeværelse, sådan at forstå, at alene fysisk tilstedeværelse ikke altid er ønskelig.

Note 5: Det skal klart af beskedtråden fremgå, at det er en alvorlig besked, man modtager/ skal til at læse.

Note 6: Det skal klart af beskedtråden fremgå, at det er en alvorlig besked, man modtager/ skal til at læse.