Indsatsområder 2011-2012

Fatslægges endeligt på et bestyrelsesmøde i september 2011.

Nedenstående indsatsområder udgør tilsammen grundlaget for rektor resultatlønskontrakt 2011-2012. De enkelte områder vægtes med de angivne procentsatser.

A. Gennemgående obligatoriske indsatsområder (gymnasiet):

Bestyrelsen skal inddrage følgende 2 gennemgående obligatoriske indsatsområder:

A1: ”Mere fleksibel anvendelse af lærerressourcer inden for gældende overenskomster med henblik på kompetenceudvikling og effektivisering”

A2: ”Mindre fravær – mindre frafald, indsats i forhold til lærere og elever/studerende”

A1. Obligatorisk indsatsområde: "Mere fleksibel anvendelse af lærerressourcer inden for gældende overenskomster mhp. kompetenceudvikling og effektivisering.” 

De nævnte områder er områder, der kræver mere og /eller anderledes lærertilstedeværelse.

  • På langs projektet: samarbejde med udvalgte 1. g lærere og 9. klasses lærere
  • Lektieværksted efter skoletid tirsdag (mat/nat) og onsdag (hum/samf/sprog)
  • 3 fælles forberedelsesdage i gymnasiet
  • Skemalagte teammøder
  • En pædagogisk eftermiddag med emnet ”ny faglighed”
  • Et fælles PR-møder med grundskolen
  • En fælles efteruddannelsesdag

Dette måleområde vægtes med 10 % .

 A2: ”Mindre fravær – mindre frafald, indsats i forhold til lærere og elever/studerende”

For at styrke fastholdelsen af eleverne og dermed forsøge at mindske frafaldet af elever har vi redefineret studievejlederfunktionen (se endvidere B). Gymnasievejlederen har særligt fokus på frafald og aflevering af skriftlige opgaver.

  • Frafaldet må ikke være større end gennemsnittet for de sidste 3 år. Måles som forholdet mellem antal elever, der startede i 1g sammenlignet med antal elever, der får studentereksamen 3 år senere.
  • Fokus på lærerfravær gennem omsorgssamtaler.  
  •  

Dette måleområde vægtes med 5 %.

B. Uddannelsesspecifikke indsatsområder

B1: ”Studieparathed” for institutioner med stx:

  • Skolen har specielt fokus på de skriftlige afleveringer, fraværsprocenten for det skriftlige arbejde skal ned under 20 %.

Elever, der har problemer med at aflevere skriftllige opgaver, bliver henvist til lektieværkstedet.

  • Det gennemsnitlige eksamensresultat for sommereksamen 2012 skal ligge på niveau med gennemsnittet for de sidste 3 år.

Dette måleområde vægtes med 10 %.

C. Frivillige indsatsområder:

C3: Initiativer, der synliggør institutionens uddannelses- og vidensmæssige profil samt styrker institutionens rolle i forhold til det omkringliggende samfund.

C5: Fokus på synlig ledelse, der sikrer fokus og forankring af institutionens formål.

Gymnasieskolens vision er at holde fast i og udvikle den meget stærke naturvidenskabelige, samfundsfaglige og sproglige profil, skolen har, gennem en skærpet profilering af gymnasiet. Vi holder også fast i den internationale profil, hvor vi arbejder sammen med europæiske gymnasier mhp. udvekslingsophold for enkelte elever.

Om 10 år er gymnasiet moderniseret med en helt ny scienceafdeling, skolens studiemiljø er levende og kreativt, og skolens mål er at give alle elever studiekompetence gennem samarbejder med universiteterne samt globalt udsyn gennem studierejser til Kina, Afrika og Sydamerika.

Gymnasiet profil er: Talentpleje, studiekompetence og globalt udsyn.

Dette overordnede mål kan ikke opnås på én gang.

Overordnede mål er fortsat at øge søgningen til gymnasiet, så vi får 4 spor, at få flere elever fra egen grundskole og at skabe mere sammenhæng mellem grundskolen og gymnasiet.

Gymnasiet er i dette år under ombygning, og det kræver en særlig indsats at styrke sammenhængskraften med en skole, hvor undervisningen foregår på flere lokaliteter. Målene år 2 er derfor primært at konsolidere de mål, der er opnået sidste skoleår.

Målene for skoleåret 2011-2012 er:

Tiltag år 2 videreført fra år 1, der styrker talentpleje, studiemiljø, brobygning og lærersamarbejde:

Projekt åben skole, dvs. at gymnasiet er åbent alle hverdage fra 15.20 til 17.00. På hverdagene foregår følgende aktiviteter:

Mandag: musical med deltagelse af elever fra 10. klasse og 1., 2. og 3. g samt lærere i grundskolen og gymnasiet. Musicalen skal vises for forældrene og for 8. og 9. klasserne i uge 3.

Tirsdag og onsdag: Lektieværksted fra 14.20 – 17.00 efter skoletid i både naturvidenskabelige fag og fag med skriftlig dimension to dage om ugen.

Øvrige tiltag, der styrker studiemiljøet i gymnasiet: Teaterklubben og arrangementer i forbindelse med Citygymnasierne.

Fredag: Fredagscafé én gang om måneden. Elevfest én gang om måneden.

Aktiv hjemmeside: søgeoptimering, elevvideoer.

Nye tiltag:

Samarbejde med DTU og CBS: Naturvidenskabelig studieretning 1 indgår i et samarbejde med DTU og H2logic om brintbiler. I faget erhvervsøkonomi indledes der et samarbejde med CBS.

Initiativer, der styrker sammenhængskraften og skolen som kulturinstitution:

Teaterforestilling for alle lærere og elever i gymnasiet – efterår.

Markering af milepæle i forbindelse med byggeriet i forhold til lærere og elever.

GSK: Aktivitetsniveauet på GSK-området skal fastholdes så vidt muligt. GSK-undervisningen er med til at styrke institutionens uddannelses- og vidensmæssige profil. Antallet af hold i skoleåret 2011-2012 skal ligge på linje med gennemsnittet af de sidste 3 skoleår.

Organiseringen af ledelsen i gymnasiet: Ledelsesgruppen arbejder på at forbedre det organisatoriske i forhold til teamledelse mht. en mere klar opdeling af ansvarsområder og arbejdsgange. Der arbejdes desuden på at forbedre kommunikationen i forbindelse med møder, opstilling og afrapportering i forhold til mål samt beslutningstagning.

Dette måleområde vægtes med 25 %.

D. Institutionsspecifikke indsatsområder:

D1: Mål for grundskolen:

Øget optag af elever fra egen grundskole til eget gymnasium:

I skoleåret 2011 – 12 tilstræbes det, at der kommer 40 elever fra egen grundskole til eget gymnasium.

Samtidig tilstræbes det, at 90 % af eleverne i 9. klasse fortsætter i en gymnasial ungdomsuddannelse umiddelbart efter 9. klasse.

a) Den faglige skole:

Karaktergennemsnit:

Det karaktergennemsnit, grundskolen har haft ved Folkeskolens Afgangsprøve i 2010 og 2011, skal fortsætte i 2012. Karakteren i læsning i dansk efter 9. klasse forbedres. Målet kan måles i juni 2012.

Faglig læsning:

Faglig læsning bliver en integreret del af undervisningen i samtlige fag.

Indsatsen måles ved, at processen iværksættes på pædagogiske råds møder og på en pædagogisk dag den 3. november 2011 med inspiration udefra.

Indsatsen kan eventuelt ses i et bedre resultat for 9. klasse i læsning sommeren 2012.

Nationale test:

Alle 9 nationale test gennemføres i den frivillighedsperiode, de frie skoler må afprøve testene i. Målet er yderligere, at klasserne klarer sig i gennemsnit ”over middel”.

Resultatet af de nationale test foreligger ultimo 2011.

b) IT – indsats:

Elektronisk forældreinformation på Fronter og på hjemmeside:

Den elektroniske kommunikation til forældre i ”skoleinfo – forældre” fra ledelsen og i de enkelte klasserum fra lærerne skal styrkes.

Indsatsen kan måles ved at se, hvor mange forældre der en gang ugentligt logger sig ind på Fronter og læser ledelsens informationer. Indsatsen kan måles løbende. Antallet af læsere på hjemmesiden kan også måles – selvom der også er eksterne brugere.

Implementering af ActivBoards og brug af computere i undervisningen:

7. – 10. samt 1. og 6. klasserne samt faglokaler har ActivBoards. At alle elever medbringer egne computere fra 7. kl. til og med 10. kl.

Målet for skoleåret 2011 – 12 er, at alle lærere i de nævnte klasser udvikler undervisning, så den inddrager mange af de muligheder, der er med ActivBoards, herunder internetbaseret undervisningsmateriale.

Der afholdes et arbejdende kursus over 2 måneder med 3 fællesmøder for alle lærere i grundskolen mhp. at videreudvikle brugen af ActivBoards.

c) Pædagogisk udvikling/ mangfoldighed:

Arbejde med globalt udsyn:

-          Tværfagligt forløb i 7. og 8. klasserne

-          Elever skal opleve mindst et internationalt projekt

-          Fællestimer med foredragsholder

Indsatsen evalueres i slutningen af skoleåret.

Kulturtilbud:

Målet i 2011 – 12 er en fortsættelse af brug af huskunstnerordningen eller lignende ordninger - i både billedkunst og musik i 2. og 5. klasse. Projekterne foregår i foråret 2012 og evalueres kort derefter.

Skolen i bevægelse:

De tidligere skoleårs indsats for løbende at holde elevernes ”bevægelse” i gang videreudvikles. Det sker ved løbeuger, initiativer ved morgensang, skolernes motionsdag, aktiv Danmark rundt for de to femteklasser mm. Indsatsen måles på antallet af aktiviteter i løbet af skoleåret. Evalueres i juni 2012.

d) Undervisningsmiljø:

Elevdemokratisk arbejde:

Indsatsen i skoleåret 2011 – 12 er:

-          At elevrådet selv forbereder og leder møderne

-          At elevrådet planlægger 7/8 møder

-          At formandskabet udfærdiger dagsorden og referat

-          At elevrådet arrangerer fællestimer

-          At elevrådet arrangerer fælles oplevelser på tværs af årgangene

Indsatsen evalueres i elevtilfredshedsundersøgelsen (se nedenfor).

Undervisningsmiljø og elevtilfredshed:

I løbet af skoleåret 2011 – 12 iværksættes en elektronisk baseret elevtilfredshedsundersøgelse på 6. – 9. klassetrin ved en spørgeskemaundersøgelse.

Resultatet offentliggøres umiddelbart efter, og afhængig af undersøgelsens resultat iværksættes tiltag som følge deraf. 

Dette måleområde vægtes med 35 %. 

D2: Mål for styrket sammenhæng mellem gymnasiet og grundskolen

I skoleåret 2011 – 12 øges indsatsen på en større sammenhæng mellem gymnasium og grundskole ved følgende tiltag:

På langs-projektet: samarbejde med udvalgte 1.g lærere og 9. klasses lærere efteråret 2011.

Planlægning af forsøg i udskolingen mhp. en mere sammenhængende ungdomsuddannelse.

Der sker en begyndelse på en etablering af Lectio som en fælles intern kommunikationsplatform mhp. at forbedre kommunikationen mellem både lærere og ledelse i grundskolen og gymnasiet. Denne indsats vil være synlig i Lectio i løbet af foråret 2012.

Dette måleområde vægtes med 5 %.

D3: Overholdelse af Gymnasieskolens budgetramme.

Dette måleområde vægtes med 10 %.

 

Offentliggørelseskrav

Resultatlønskontraktens indsatsområder og mål skal offentliggøres på institutionens hjemmeside. Baggrunden for dette er formålet om gennem kontrakten at tydeliggøre institutionens indsatsområder, mål og resultater over for medarbejdere, elever/studerende. Rektor udarbejder status over de opnåede resultater. Status udarbejdes i slutningen af skoleåret til drøftelse i bestyrelsen på junimødet.

Udskriv
PDF
Senest opdateret: Onsdag, 23. november 2011 07:01