N. Zahles Gymnasieskole deltager i netværket "Danske Science Gymnasier" (DASG).
DASG er et netværk af almene og tekniske gymnasieskoler, som kan og vil gøre en særlig indsats for at udvikle undervisningen i matematik og naturvidenskabelige fag.
I skoleåret 2011-2012 deltog skolen bl.a. i udviklingsprojektet; "IT i matematikundervisningen". I dette projekt arbejdede nogle af skolens lærere med at udvikle undervisningsmateriale til modelforløb - her inden for området "IT i matematikundervisningen".
De lærere, der deltog i DASG 2011-2012, arbejdede primært med de avancerede matematikprogrammer; TI-Nspire og Maple, men også med muligheden for at lave og bruge videoklip i undervisningen, oprette elektroniske spørgeskemaer og afstemninger, brug af online instruktioner og tests, og meget mere.
De to programmer; TI-Nspire og Maple, er avancerede matamatikprogrammer der åbner op for mange muligheder i undervisningen, men brugen at dem stiller også store krav til lærere, og elever.
De 1.g elever, der begyndte efter sommerferien 2011, bruger computerprogrammet TI-Nspire, og de 1.g elever der begynder efter sommerferien 2012 skal alle anvende computerprogrammet Maple. Disse to matematikprogrammer erstatter 'lommeregnerne', også kaldet grafregnere.
|