Operation Dagsværk på Zahles
Operation Dagsværk (OD) er for dig, der vil gøre en forskel i verden. Det er et gymnasialt oprettet initiativ, som giver børn og unge i U-lande mulighed for at uddanne sig, og hvert år går pengene til et nyt projekt ude i verden. Zahles støtter op om projektet, fordi vi ved, at uddannelse fører til et bedre liv. Vi stiller derfor en undervisningsfri dag til rådighed for eleverne, hvor de kan samle penge ved at arbejde i fem timer. Har man som elev mod på mere, kan man også være medlem af selve OD-gruppen, som står for at koordinere indsatsen og planlægge sjove arrangementer, der sætter fokus på årets indsamling.
 |
Vi håber, at endnu flere til næste år kan se, at det ikke er noget stort at bruge en dag af sin uddannelse på at hjælpe andre, der ikke har mulighed for at tage en uddannelse. Vi har nemlig brug for flere hænder i OD!
Sigrid 1.g
|
Jeg vaskede biler på min fars arbejde på OD-dagen, og det var hyggeligt bare at slippe for skolen og arbejde for at hjælpe andre - og det er jo ikke ligefrem arbejde, man er ved at dø af.
Thora 1.g
Operation Dagsværk 2011
finder sted onsdag den 9. november.
Operation Dagsværk 2010
Onsdag den 3. november 2010 deltog Zahle-elever i Operation Dagsværk.
I år støtter OD Burma, hvor befolkningen lider under det militærstyre, som er den højeste magt i landet. Vi håber selvfølgelig på at få et godt udbytte i år, så vi kan være med til at støtte burmeserne og gøre en forskel!
"Skolen bakker op om OD og lægger den så eleverne kan arbejde uden at få fravær. Det er alle begejstrede for. Som noget nyt kan elever der har arbejdet frivilligt i 20 timer i deres gymnasietid, få det skrevet på deres eksamensbevis, og det har fået endnu flere til at melde sig." Tatiana, OD-koordinator på Zahles 2010 |
 |
|
|