Internationalt møde i Budapest 2011
Om turen skriver Frederik 2a: Efter min mening var den bedste oplevelse under opholdet i Budapest at mødes med så mange elever med forskellige nationaliteter. For mig betød det intet, hvilken nationalitet man havde - man kunne stifte gode bekendtskaber med alle. Samtidig var det også spændende at bo hos en privat, ungarsk familie. Således oplever man, hvordan en typisk familie i det pågældende land lever. |
 |
Og Charlotte 2c: Turen til Budapest var en helt unik oplevelse og den overgik alle mine forventninger. Det var sjovt at være samlet så mange nationaliteter på en gang og så også prøve at bo hos en ungarsk familie. Vi havde en masse fritid, som vi fik brugt på at se den smukke by og opleve nattelivet. Alting i Budapest var bare så billigt og vi fik spist rigtig meget, specielt McDonald's, fordi det var under halv pris af hvad det er i Danmark. Det var en tur jeg aldrig vil glemme! |
 |
 |
 |
To gange om året deltager lærere og elever fra gymnasiet i et internationalt møde på en af vores syv europæiske partnerskoler. Den 31. marts til den 4. april besøgte to lærere og tre elever Eötvös József Gimnázuim i Budapest. Frederik og Yasmin fra 2a og Charlotte fra 2c samarbejdede på mødet med elever fra partnerskolerne i Italien, Skotland, Sverige, Tyskland og Ungarn om deres egne fremtidsplaner, om mulighederne for at studere i andre europæiske lande og om fremtidens transportmidler
Dette er det sidste møde under Columbus-projektet. Men hvis alt går vel, er skolen med i et nyt internationalt projekt allerede fra august 2011.
Nyt projekt
Skolen har netop ansøgt om et nyt EU-projekt under Comenius: Enter: The Impact of modern media - teaching media literacy. Deltagerne er foruden Zahle vores syv nuværende partnerskoler plus en "ny" skole fra Lissabon. Der kommer først svar sidst i juni, så vi krydser fingre. Hvis det bliver godkendt, skal projektet starte i august 2011 og køre i to år.

|
|
|