Kan du godt lide matematik?
Kan du godt lide at løse opgaver der kræver kreativ tænkning?
Kom til matematikstudiekreds!
Matematik er sjovt! Måske kunne du have lyst til at være med i Georg Mohr-Konkurrencen? Alle der har lyst, kan deltage i 1. runde [dato følger]. Prøven er en multiple choice bestående af 20 små opgaver. Her er et par smagsprøver:
»Tænk på et tal. Læg 3 til. Gang resultatet med 4. Træk 6 fra resultatet. Del resultatet med 2. Træk 1 fra.« Sådan siger Søren til mig, og hvis jeg nu fortæller ham hvilket resultat jeg er nået frem til, kan han straks sige mig hvilket tal jeg oprindelig tænkte på. Hvad kan Søren gøre med mit slutresultat for at nå frem til mit hemmelige starttal? A) gange det med 2, B) dele det med 2 og trække 1 fra, C) gange det med 2 og lægge 1 til, D) dele det med 4, E) lægge 3 til.
Ni små papbrikker nummereres med tallene 1, 2, 3, . . . , 9 og lægges i en pose. Posen rystes, og Marie stikker hånden ned i posen uden at kikke og tager to papbrikker op. Hvad er sandsynligheden for at både summen og produktet af de to udtrukne tal er ulige? A) 0, B) 1/4, C) 5/9, D) 25/81, E) 1/2.
Klarer man sig godt i 1. runde, har man kvalificeret sig til at deltage i 2. runde, som er en 4 timers prøve med fem udfordrende opgaver. Prøven ligger [dato følger]. Se sidste års opgavesæt til 2. runde.
Som forberedelse kan du deltage i efterårets studiekreds.·Du kan i øvrigt også deltage i studiekredsen selv om du ikke ønsker at deltage i konkurrencen!
Matematikstudiekreds 2011-2012
Er du særlig glad for matematik? Kan du godt lide at løse opgaver der kræver kreativ tænkning? Så kom til vores Georg Mohr-studiekreds til efteråret, første gang
torsdag den 27. oktober·kl. 14:30 ( - 17?) på 3. sal i Klareboderne
I buketten af Zahle-traditioner har en studiekreds i matematik været at finde i 20 år. Studiekredsen begynder i år torsdag den 27. oktober kl. 14:30 ( - 17?) på 3. sal i Klareboderne og afholdes fire à fem gange i løbet af efteråret. Det primære sigte er at give elever med interesse for og glæde ved matematik mulighed for at møde matematiske udfordringer i form mere finurlige og krævende opgaver end dem de møder i den almindelige undervisning. Skulle man have konkurrenceblod i årerne, er der mulighed for at deltage i Georg Mohr - Konkurrencen i Matematik, mere udførlig oplysning herom den 27. oktober.
Med venlig hilsen og ønsket om en god ferie til jer alle Erik Flensburg og Peter Trosborg
|