Hvad sker der med min ansøgning efter 15. marts 2013?
Du har indsendt din ansøgning senest den 1. marts. Herefter skal den på en længere tur gennem systemet:
Vi modtager din ansøgning og sender en kvittering
Senest torsdag den 15. marts modtager vi her på Zahle din ansøgning fra U&U centrene i regionen.
Fredag den 22. marts sender skolen en kvitteringsskrivelse til dig, hvor vi kvitterer for, at vi har modtaget din ansøgning. Hvis du skal til UPV prøve (prøve i, om du er uddannelsesparat), får du det også at vide i dette brev.
Hvis du skal til uddannelsesparathedsvurdering
Hvis du skal til UPV prøve, sker det på Københavns Åbne Gymnasium. UPV- prøven er skriftlig.
Se mere om uddannelsesparathedsprøve 2012.
Tirsdag den 16. april får du brev om, hvorvidt du bliver indstillet til gymnasiet eller ej. Skolen skal indsende oplysning om elever, der ikke har bestået optagelsesprøven til U&U centrene senest den 15. april.
Ansøgerne fordeles på gymnasierne
Herefter er der møder med alle gymnasierektorerne og koordinationsudvalget i regionen, og den endelige fordeling godkendes på et møde tirsdag den 14. maj.
Du får besked
Du får altså først noget at vide onsdag den 23. maj, hvor du modtager et brev fra den skole, som du har søgt optagelse på. Af dette brev fremgår det, hvilket gymnasium du er blevet optaget på.
Klagemuligheder
Hvis du er utilfreds med den placering, du bliver tilbudt, kan du klage over fordelingen inden to uger efter, at du har fået besked om, på hvilket gymnasium du er optaget.
Klager over optagelse bliver behandlet på møder i koordinationsudvalget den 17. og 18. juni.
|